Den fulde model

Christians læsegruppe

På denne side finder du alle de seneste modeller fra Christians læsegruppe.

Kamala Harris vinder i 475

af 1.000 simulationer, mens

Donald Trump vinder i 524.

1 af simulationerne ender uafgjort.

Fortolkning

For at blive præsident skal man have 270 stemmer. Vi har foretaget 10.000 simuleringer af valgresultatet og kortet det ned til 1000 for forståelsens skyld ovenfor. Figurene viser en fordeling af de 10.000 simuleringer.

I den første viser X-aksen, hvor mange valgmænd Kamala Harris får i en given simulation, mens y-aksen angiver hvor mange simulationer, der har givet dette udfaldt. Dvs. hvis der er en søjle med en højde på 160 der angiver 220 elektorale stemmer, så er der 160/10.000 simulationer, hvor Kamala Harris får 220 elektorale stemmer, og Donald Trump får 318 (= 538 - 220). Det svarer til en sandsynlig på 1,6% for præcis denne stemmefordeling.

Den anden figur viser det samme, men viser fordelingen af valgmænd for hver kandidat. Ligeledes er medianudfaldet tilføjet til figuren sammen med intervaller, der indikerer hvor 80 og 95 pct. af simulationerne ender.

Statsprognoser

Det amerikanske valg er generelt set ikke ét valg, men 51 individuelle delstatsvalg. Vores model opererer derfor også på delstatsniveau.

Figurene til højre viser prognosen i hver stat. Kortet er farvet efter hvor sandsynligt det er, at Kamala Harris eller Donald Trump vinder staten. Hold musen over kortet for at se mere information om prognosen i hver stat.

Den anden figur viser den forudsagte andel af stemmerne som Kamala Harris får i hver stat. Intervallerne angiver det interval, som 95% af simulationerne lander indenfor.

Likely tipping points

Alle stater er ikke lige vigtige. Med stor sandsynlighed bliver valget afgjort i nogle få stater, hvor forskellen er latterligt tæt:

Arizona (AZ)
North Carolina (NC)
Georgia (GA)
Pennsylvania (PA)
Nevada (NV)
Wisconsin (WC)
Michigan (MI)

Figurene nedenfor giver på forskellige måder indsigt i disse stater. Den første viser prognosen i hver stat, samt sandsynligheden for at en stat bliver afgørende for valget. Tabellen viser alle mulige udfald for de 7 svingstater, hvor sandsynlige disse udfald er, og hvem den sandsynlige vinder er i hvert udfald. Den sidste figur viser hvordan prognosen ændrer sig, hvis vi kalder én af svingstaterne. Den viser at hvis en svingstat kaldes først, så er vinderen af denne stat sandsynligvis også vinderen af valget. Det skyldes, som det kan ses i tabellen, de to eneklte scenarier med størst sandsynlighed, er, at én af kandidaterne tager alle svingstaterne.

Prognosen over tid

Vi opdaterer prognosen hver dag, og hver gang der kommer ny information. Prognosen er en forudsigelse af hvordan den nuværende underliggende støtte til de to kandidater materialiserer sig på valgdagen.

Modellen estimerer den underliggende støtte til hver af kandidaterne i hver stat i hele perioden. Når modellen opdateres med ny information kan estimaterne af hvad, den underliggende støtte er og har været, derfor også ændre sig.

Figurene til højre viser med linjerne hvad prognosen har estimeret den underliggende støtte til at være igennem perioden. Prikkerne viser prognosen af udfaldet d. 5. november.